Frederikssund koncertsteder

Klaverfabrikken

Det tager ca. 25 minutter at køre fra Frederikssund til Klaverfabrikken, som ligger omkring 22 km. fra Frederikssund. Derfor kan det være en af de bedste valgmuligheder, når det kommer til koncerter i Frederikssund og omegn. I denne artikel kan du læse mere om koncertstedet.

Bagom Klaverfabrikken

Klaverfabrikken er et kulturhus i Hillerød, som blev dannet af frivillige i 1994. Kulturhuset har forskellige begivenheder som fx koncerter, men det er ikke det eneste. Der har været et hav af forskellige kulturelle begivenheder siden begyndelsen i 1994. Det kan fx være systue, billedskole, musikklubber og meget mere.

Kulturhuset er som sagt drevet af frivillige, og der er frivillige mellem 15 og 90 år. Sammenholdet handler ikke om selve beskæftigelsen men mere om fælleskabet bag Klaverfabrikken, og det gør det bare endnu mere specielt at besøge stedet.

Faktisk er Klaverfabrikken et af de bedste koncertsteder i Danmark. I 2018 blev stedet nomineret til Danish Music Awards til prisen årets danske folk/folkemusik-spillested. Klaverfabrikken vandt prisen for årets danske spillested for verdensmusik ved prisuddelingen tilbage i 2014 og året danske jazzspillested to år før i 2012.

Klaverfabrikken koncertpriser

Nogle gange kan det være dyrt at gå til koncert, men det virker ikke til at være tilfældet hos Klaverfabrikken. Priser varierer alt fra 50 DKK til omkring 400 DKK for de største navne. Det fede ved Klaverfabrikken er, at du kan købe et “”klippekort””, som gør at du kan spare penge på koncerter, hvis du er en hyppig koncertgænger.

Klaverfabrikken koncerter

Alt afhængigt at hvornår du læser denne artikel, kan det være, at nogle af koncerterne er overstået. Men vi vil alligevel nævne forskellige artister i kalenderne, da det kan give en god ide om, hvad du normalt kan opleve på Klaverfabrikken.

Mads Langer

Mads Langer blev født i Aabenraa, men flyttede hurtigt til Skive med familien. Han startede sin aktive musik karriere i 2005. Han har hidtil udgivet fem albums, og han optrådte i Klaverfabrikken i august 2019.

Anne Sanne Lis

Sanne Salomonson, Lis Sørensen og Anne Linnet har været nogle af de bedste sangerinder i Danmark siden 1980’erne. For nogle år siden gik de sammen for at lave koncerter sammen, og det har været en stor succes. De har blandt andet spillet i Royal Arena, på Grøn Koncert og seneste i Klaverfabrikken. Forhåbentligt vender de tilbage til Klaverfabrikken igen.

Annika Aakjær

Senere i 2019 spiller den danske sangskriver og skuespiller Annika Aakjær i Klaverfabrikken. Aakjær blev et kendt navn, da hun udgav sit første album “”Lille filantrop”” i 2008, og siden da har hun udgivet “”Missionær”” i 2010 og “”Lykkens Gang”” i 2016. Måske kan du stadigvæk nå at se hende spille i 2019, eller håbe på at hun vender tilbage igen snart.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *