
Lav dit eget musik-hyggehjørne
Musikken fylder meget for de fleste. Uanset om vi er tilhængere af de nyeste rappere, elsker klassisk opera eller måske er til avanceret tolvtonemusik, eller kan lide dansktoppens slagere – ja, så er det vigtigt, at vi kan finde et hjørne derhjemme, hvor vi for alvor kan dykke ned i musikkens univers.
Vi vil foreslå dig, at du laver et rigtig hyggeligt musikhjørne derhjemme, hvor du kan nyde musikken i private rammer, måske læse en god bog med stille musik i ørerne , eller forberede dig til næste dags studier. Som danskere er vi jo vokset op med begrebet hygge, og de fleste af os værdsætter den særlige hygge, som opstår, når vi putter inden for hjemmets rammer, alene eller sammen med andre, og foretager os noget, som vi holder af. Snakker, diskuterer, bager en kage sammen og nyder den, eller blot lytter til noget god musik sammen.
Har du muligheden for det, vil vi foreslå, at du inddrager et hjørne af dit værelse, dit køkken-alrum eller din stue og indretter med dejligt bløde måtter, som du kan hvile fødderne på og mærke det dejlige stof, med puder og måske en lækker, blød plaid, som du kan putte dig i, hvis vinden suser lidt rigeligt udenfor. Måtterne kan du finde på bga.dk, en webshop med alverdens tekstiler til hjemmet, hvor der findes måtter i mange farver og kvaliteter, så du med sikkerhed kan finde nogle, der matcher din stil og indretning.
De fleste holder af musik, og en af årsagerne er, at det er en kunstart, der går direkte ind i hjernen ‘uden filter’. Når du læser, skal du omsætte ordene til mening, til billeder eller scenarier inde i dit hovede. Et stykke kunst skal du også fortolke og danne din egen opfattelse og mening om, inden den giver mening. Med musikken forholder det sig derimod sådan, at tonerne ryger direkte ind i din hjerne og giver dig en umiddelbar sanseoplevelse. Musik er dermed en kunstart, som du kan nyde helt ufiltreret. Derfor finder vi også stor glæde ved de former for musik, som vi synes om, mens vi kan blive temmeligt oprørte over musik, vi ikke kan lide. Den vil vi ofte opfatte som generende.
Når du sætter dig i dit hyggehjørne derhjemme og nyder den musik, du holder af, vil du derfor opleve, at du får ro i sjælen og kan nyde en glæde, som det måske ellers kan være lidt op ad bakke med.
Du vil muligvis også synes om

Sådan tjener musikerne deres penge
4th december 2020
Musikhus Elværket
18th juli 2019