Frederikssund festivaller artister

Østkyst Hustlers

Østkyst Hustlers spillede på Frederikssund Festival i 2019. Østkyst Hustlers er en dansk rap gruppe, som Jazzy H, Bossy Bo og Nikolaj Peyk dannede tilbage i 1993. Faktisk har gruppen kun udgivet tre albums gennem tiderne, og du kan læse meget mere om deres karriere i denne artikel.

Gruppens medlemmer

Østkyst Hustlers består som sagt af de tre medlemmer Bossy Bo, Nikolaj Peyk og Jazzy H. De udgav albummet “Verdens Længste Rap” i 1995 og vandt senere et hav af priser ved Danish Music Awards. Derudover har gruppen også udgivet “Fuld af Løgn” i 1996 og “Så Hold Dog Kæft” i 1998. Der forventes ny musik af Østkyst Hustlers inden længe.

Bossy Bo

En af gruppens medlemmer Bossy Bo hedder egentligt Bo Rasmussen og han blev født i København i 1970. Bossy Bo blev et kendt navn i Danmark, da han debuterede i 1990 med FlopStars Flop. Senere arbejdede han sammen med Nikolaj Peyk og Jazzy H på P3’s Børneradio, før de slog igennem som Østkyst Hustlers.

Ud over Østkyst Hustlers har Bossy Bo også samarbejdet med Anders Matthesen på storhittet “Hva’ Snakker du om? – Den ka’ byttes Vol. 1” samt Terkel i knibe og det dertilhørende soundtrack. Senere i perioden mellem 2002 og 2004 arbejdede Bossy Bo sammen med Rasmussen og Wikke med P4 satireindlæg.

Siden 2017 har han fokuseret på den ikoniske halvfemsergruppe Østkyst Hustlers, der vendte tilbage med ny musik for første gang i 20 år.

Nikolaj Peyk

Nikolaj Peyk blev født den 22. juli i 1966 i København. I en ung alder dannede Peyk en interesse for hiphop-musik. I 1987 dannede han gruppen MC Einar sammen med blandt andet Einar Enemark, som han kendte fra folkeskolen. Gruppen endte med at udgive to succesrige albums, inden den blev opløst.

I 1993 arbejdede Peyk som sagt sammen med de andre Østkyst Hustlers medlemmer på P3 Børneradio, og de fik deres gennembrud med “Verdens længste rap”. Peyk har ligesom Bossy Bo også arbejdet sammen med Anders Matthesen. Peyk er manuskriptforfatter, og han skrev manuskriptet til TV-julekalenderen “Jul på Vesterbro”, der udkom i 2003.

Jazzy H

Morten Trier er kendt som Jazzy H. Jazzy H har arbejdet sammen med flere kendte personligheder fra den danske musikbranche. Han udgav blandt andet julesangen “Op til jul” med Chief 1 i 1991, og han er også tilknyttet Danser med Drenge, og han har ligesom de andre Østkyst Hustlers medlemmer også samarbejdet med Anders Matthesen.

bard